Lyngen blomster lige nu på Lüneburger Heide

Celle – med slottet for en dansk dronning

Med en afstand på 600 km fra Aalborg kan den tyske by Celle – kaldet Nordens Perle – være målet for en forlænget weekend. Byen byder på spændende steder som Celle Slot med historien om den danske dronning Caroline Mathilde og dermed relationer til Danmark

Celle er en by med cirka 71.000 indbyggere. Den er hovedbyen i Landkreis Celle i delstaten Niedersachsen i Tyskland. Byen ligger ved floden Aller, der løber ud i Weserfloden. Byen ligger syd for Lüneburger Heide omkring Celle Slot bygget i renæssance- og barokstil. Den gamle bydel i Celle er meget smuk med over 400 bygninger i bindingsværk. Fra 1378 til 1705 var Celle den officielle residens for den lüneburgske del af den tyske fyrsteslægt Welf. Medlemmerne boede her, da de blev udvist af deres oprindelige lande af borgerne.

Byen byder på hoteller i flere prisklasser, og der er campingplads og stellplatz for autocampere. Vi valgte under vores besøg at bo på Hotel Caroline Mathilde.

Vi havde hjemmefra prioriteret, at vi blandt andet ville besøge slottet og havde tilmeldt os en guidet tur. Og det vil vi anbefale. En guidet tur giver god indsigt i slottet og historien om Caroline Mathilde, ligesom de guidede ture kommer til lokaler, der ikke er tilgængelige for turister, der besøger slottet på egen hånd.

Forbindelsen til Danmark og Storbritannien

Christian 7’s dronning, Caroline Mathilde, blev forvist til byen i 1772 og levede her til sin død i 1775 sammen med sin veninde, tidligere overhofmesterinde Louise von Plessen, der ligeledes var forvist. Hendes sarkofag kan ses i krypten i Stadtkirche, hvor den står sammen med sarkofager med andre medlemmer af hertugfamilien Hannover. Hendes bror George 3. af Storbritannien var hertug og efter Napoleonskrigene konge af Hannover, og slottet anvendtes som en af familiens sommerresidenser pga. den fine jagt.

2. verdenskrig

Det eneste allierede luftangreb på Celle under Anden Verdenskrig fandt sted den 8. april 1945, hvor målet var jernbanestationen. Holdende tog med omkring 4000 koncentrationslejrfanger på vej mod den nærliggende KZ-lejr Bergen-Belsen blev ramt, og hundredvis af mennesker blev dræbt. En del af fangerne fra togene formåede at flygte. I løbet af de næste to dage jagtede og skød SS-vagter og borgere fra Celle de fleste af flygtningene. Dødstallet antages at være mindst 170 mennesker. Af gerningsmændene blev denne episode benævnt "Harejagten i Celle".

Byen undgik en større ødelæggelse, da den uden kamp overgav sig til de allierede tropper den 12. april 1945.

Celle Slot

Celle Slot er baseret på et befæstet tårn (tysk: Wehrturm) med karakter af en voldborg, som bevogtede et fort over Allerfloden. Denne første befæstning, kaldet Kellu, blev bygget af en brunonergreve omkring 980 e.Kr. En anden forløber for slottet, der kan have været en udvidelse af det befæstede tårn, blev grundlagt i 1292 af Otto den Strikte. Kælderens hvælving og tårnets nedre etager har overlevet til i dag. Dets ruiner ligger under slottets teater. Castrum Celle blev første gang nævnt i skriftlige kilder omkring 1315. Som en konsekvens af Lüneburgs arvefølgekrig, flyttede hertugerne af Braunschweig-Lüneburg i 1378 deres residens fra Lüneburg til Celle og begyndte at omdanne borgen, som i mellemtiden lå omgivet af grøfter og dæmninger, til et slot. Omkring et århundrede senere blev slottet yderligere udvidet af Frederik den Fromme fra 1471–78, og slottets kapel blev indviet i 1485. Ernst 1. Bekenderen fik slottet dekoreret i 1530 i renæssancestil. På samme tid, mellem 1520 og 1560, blev forsvaret, i form af bymuren og bastionerne, skubbet længere ud. På dette tidspunkt var borgen typisk for sin æra, en firefløjet bygning med en firkantet gård, med massive hjørnetårne​​, et stort hovedtårn og karakteristiske træk af Weser-renæssance.

Ændringer på slottet fra 1670 og fremefter blev udført af Hertug Georg Wilhelm, som havde til formål at omdanne det gamle renæssancesæde til en moderne residens. Georg Wilhelm var meget opsat på bygningen, typisk for fyrster for hans tid, og lavede yderligere ændringer, der havde til formål at minde om hans tid i Italien. Facaderne, der blev kopieret fra venetianske bygninger, blev derefter givet deres nuværende udseende. Bemærkelsesværdige træk omfatter gesimserne på gavlene, der omkranser tagene, og den usædvanlige form af de hvælvede tårne​​. Tilføjelsen af slottets teater og dens barokke etatsværelser stammer fra denne periode.

Ved Georg Wilhelms død i 1705 endte hertugernes enevældige styreform. Fyrstendømmet Lüneburg blev efterfølgende sammen med Fyrstendømmet Calenberg overdraget til Kongeriget Hannover. Slottet mistede sin politiske betydning og stod tom igen i lang tid. Fra 1772 blev det beboet af den britisk-fødte danske dronning Caroline Mathilde, datter af Frederik Ludvig af Wales, der havde været forvist til Celle som følge af hendes affære med Johann Friedrich Struensee i København. Den ulykkelige dronning levede kun i Celle indtil 1775, da hun døde i en forholdsvis ung alder af skarlagensfeber.

I det 19. århundrede blev slottet lejlighedsvis brugt af det hannoveranske kongelige hof som en sommerresidens. Som følge deraf lavede Georg Ludwig Friedrich Laves flere indvendige ændringer i 1839 og 1840.

Slottet i dag

Slottet har stadig en række værelser og sale, der kan dateres tilbage til de forskellige perioder. Hofkapellet blev ombygget efter Reformationen og har været bevaret næsten uændret med sin renæssance-arkitektur. Etatsværelserne i barokstil blev oprettet under Georg William og er også blevet bevaret.

I den gotiske hal er der konstant skiftende udstillinger og i østfløjen findes en afdeling fra Celles Bomann Museum, som er dedikeret til historien om Kongeriget Hannover.

Det historiske slots værelser og slotskapel, som restaureredes mellem 1978 og 1981, kan besøges som en del af en guidet tur.

Caroline Mathilde

Caroline Mathilde (engelsk: Caroline Matilda; 22. juli 1751 – 10. maj 1775) var dronning af Danmark og Norge fra 1766 til 1772. Hun var datter af Frederik Ludvig, prins af Wales og søster til George 3. af Storbritannien. I 1766 blev hun gift med sin fætter Kong Christian 7. til Danmark og Norge.

Caroline Mathildes ægteskab og tid som dronning blev præget af hendes mands tiltagende sindssygdom. I 1770 indledte hun et kærlighedsforhold til kongens livlæge Johann Friedrich Struensee, der blev den egentlige magthaver i Danmark fra 1770 til 1772. Ved kuppet mod Struensee i 1772 blev hun arresteret, ægteskabet med Christian 7. blev ophævet, og Caroline Mathilde blev forvist fra Danmark. Hun tilbragte sine sidste leveår i Celle i Tyskland.

Liv

Caroline Mathilde blev født den 22. juli 1751 på Leicester House i London som det yngste barn af Frederik Ludvig, Prins af Wales og Augusta af Sachsen-Gotha. Hendes far var død pludseligt, cirka tre måneder før hendes fødsel.

Hun blev opdraget af sin moder på afstand af det engelske hof og blev beskrevet som naturlig og uformel. Hun satte pris på udendørs aktiviteter og ridning. Hun lærte italiensk, fransk og tysk og blev beskrevet som en dygtig sanger med en smuk stemme.

Caroline Mathilde voksede op i en stor søskendeflok, hvor moderen, prinsessen af Wales, var alene om omsorgen. Ved det danske hof var man på udkig etter en ægtefælle til kronprins Christian VII, og da den danske udsending var på besøg i England i 1765, valgte han Caroline Mathilde. Oprindeligt var det ikke hende, man havde udset sig, men hendes ældre søster. Man kender ikke til årsagen til, at man ændrede på dette. Caroline Mathildes fader og Christian VII’s moder, dronning Louise, var søskende. Dronning Louise havde været en populær dronning i Danmark, og man håbede på, at hendes gode navn ville smitte af på Caroline Mathilde og Christian. Desuden fremstod Caroline Mathilde som en robust person.

I 1760 døde hendes bedstefar, Kong Georg 2., og Caroline Mathildes broder besteg den britiske trone som Georg 3.

Ægteskabet med Christian VII

I februar 1766 døde Frederik V, og Christian overtog tronen. Han var på dette tidspunkt blot 17 år gammel, og selv for konger i 1700-tallet var det ikke almindeligt at gifte sig så tidligt. Det var imidlertid den øverste ledelse i statsapparatet med J.H.E. Bernstorff som den toneangivende, som pressede på for, at ægteskabet skulle fremskyndes. Årsagen var, at Christian havde det, omgivelserne anså som en ustyrlig seksualitet, og man mente, at dette kunne dæmpes ved at lade det få udløb i en mere passende retning.

Parret var blevet forlovet allerede i 1765 og blev gift den 1. oktober 1766 ved en såkaldt prokurationsvielse i Saint James's Palace i London, hvor brudens storebror var stedfortræder for Christian 7. Hun drog afsted på rejsen til sit nye hjemland kort tid efter og ankom først til Altona med et stort hof. Her blev hun modtaget af danske udsendinge, som sendte hele hoffet tilbage og erstattede det med danske tjenere. Den 8. november 1766 gjorde hun sit indtog gennem et jublende København. Senere samme dag bekræftede de deres ægteskab ved en vielse i Christiansborg Slotskirke.

Da dronningen ankom til København, mødte hun Christian for første gang. Kongens problemer var på dette tidspunkt ikke så udtalte, og deres første år sammen var præget af selskabelighed med dronningen som midtpunkt. Dronningen var blot 17 år, da hun fødte en søn, den senere kong Frederik VI.

Det lykkelige ægteskab varede ikke længe: ægtefællerne kom på afstand af hinanden, og snart var Christian i gang med fester, som i mange tilfælde fik en voldelig udgang. Caroline Mathilde knyttede nærmere bånd til sin overhofmesterinde Louise von Plessen, og hun blev efterhånden ensom og fuldstændig isoleret fra det øvrige hof.

Struensee kommer til København

Sommeren 1768 drog Christian på en længere udenlandsrejse og besøgte flere af hofferne rundt omkring i Europa. Rejsen var kommet i stand af personer i regeringen, som troede, at nye impulser og omgivelser kunne ændre kongens væremåde. Det var på denne rejse, at han blev kendt med lægen Johann Friedrich Struensee. Struensee var den første, som forstod, at kongen var alvorlig syg. Da Christian kom hjem fra rejsen, var Struensee med og var blevet ansat som livlæge.

Sønnen Frederik, den senere Frederik VI, var et svageligt barn og meget syg. I et forsøg på at få et bedre forhold til ægtefællen lod hun sig overtale til, at Struensee skulle undersøge Frederik. Struensee vaccinerede også barnet mod kopper. Til sin overraskelse blev hun tiltrukket af lægen, ikke blot fordi han lod til at forstå hendes situation, men også fordi han hjalp hende med at få et bedre forhold til ægtefællen.

Struensee og Louise Augusta

Fascinationen udviklede sig hurtigt til forelskelse og i foråret 1770 blev den 14 år ældre Struensee dronningens elsker. Efter, at Struensee tog magten, tilrettelagde Caroline Mathilde et tilnærmelsesvis borgerlig familieliv på Hirschholm Slot sammen med ham og sønnen Frederik. Frederik fik en opdragelse efter Rousseaus ideer om naturlig børneopdragelse. Blandt andet skulle han hærdes ved at løbe barbenet i det kolde slot og stikke fingrene i grøden for at varme sig. Noget senere blev opdragelsesmetoden mildnet. Man kan ikke se helt bort fra, at hærdningen var vellykket, efter som Frederik vist nok aldrig var syg i voksen alder.

Det vakte forargelse, da prinsesse Louise Augusta blev født i juli 1771. Som almindeligt under en fødsel i kongefamilien var mange tilstede i rummet under fødslen. Jordemoder var en kvinde ved navn Karen Ørslev, hun havde også ledet dronningens første fødsel. Dronningens egen livlæge Berger var med, han blev anset for at være tidens største ekspert i fødsler. Struensee var også til stede, selv om det ikke var hans opgave at bistå med selve fødslen.

Det er aldrig blevet klarlagt med 100 % sikkerhed hvem, som var fader til Louise Augusta. Ingen i samtiden var i tvivl om, at Struensee var faderen. Louise Augusta gik endda under den lidet flatterende betegnelsen, la Petite Struensee. Også nutidige historikere er i almindelighed enige i, at Struensee var faderen. Amdisen skriver dog, at det er flere modstridende kilder, når det gælder om at kunne fastslå faderskabet. Efter, at Struensee var blevet styrtet og Caroline Mathilde arresteret og placeret på Kronborg sammen med Louise Augusta, ville hun have barnet med sig i eksil og sagde til sin forsvarer Peter Uldall, at Louise Augusta ikke havde nogen forbindelser med den danske kongefamilie. Det kan imidlertid ikke lægges vægt på dette udsagn, efter som hun på det tidspunkt var desperat og prøvede i det længste at få lov til at beholde i det mindste det ene af sine børn.

Louise Augusta blev portrætteret af maleren Jens Juel omkring 1790 og ligner meget Struensee på dette maleri uden, at dette på nogen måde kan tages som bevis for, at han var faderen.

Kup og forvisning

Natten mellem 16. og 17. januar 1772 fandt kuppet mod Struensee sted, og Caroline Mathilde blev arresteret i sit værelse på Christiansborg slot af Schack Carl Rantzau og ført til Kronborg. Hun fik tilladelse til at tage Louise Augusta med sig, mens Frederik måtte blive tilbage.

I en proformasag blev ægteskabet mellem Christian VII og Caroline Mathilde opløst i april 1772, og samtidig mistede hun retten til sin titel. De nye magthavere havde bestemt sig for at sætte henne i forvaring på Aalborghus på livstid men blev udsat for stærkt pres fra det britiske kongehus og regering. Caroline Mathildes broder var på dette tidspunkt blevet konge af England som Georg III, og han havde arveland i Hannover. Briterne sendte to fregatter og en kongejagt til Danmark, og de ankrede op på reden uden for Helsingborg 26. maj 1772. Vidneudsagn fortalte, at hun så skibene fra vinduet på Kronborg. I modsætning til hvad, som var almindeligt i samtiden, ammede Caroline Mathilde selv Louise Augusta. Hun ammede hende helt frem til sin afrejse, og barnet måtte fjernes med magt. Dronningen blev ført ombord i skibet og ført til Celle i Hannover, hvor hun slog sig ned i familiens slot. Hun så aldrig sine børn igen.

Død

Caroline Mathilde døde af en voldsom febersygdom i 1775 23 år gammel. Der blev arrangeret en stor indsamling i byen for at skaffe penge til et monument over hende. Monumentet står i Französischer Garten, og hun selv er begravet i welfernes fyrstegrav (fürstengruft) i Stadtkirche St. Marien i Celle ved siden af sin oldemoder Sophie Dorothea af Braunschweig-Lüneburg.

Eftertid
Filmen Caroline - den sidste rejse med dronning Caroline Mathilde som hovedperson er skrevet af skuespilleren Christine Hermansen, produceret af Lars Valentin og instrueret af Henrik Kolind. Den havde premiere i 2010. Den skildrer hendes forhold til Struensee, men handlingen er omplantet til moderne tid.

I marts 2012 havde en dansk film instrueret af Nikolaj Arcel, En kongelig affære, premiere. Denne film handler også om dronningens forhold til Struensee, og havde Mads Mikkelsen i rollen som Struensee og den svenske skuespillerinde Alicia Vikander i rollen som Caroline Mathilde.