Keukenhof – blomsterparken i Holland
Keukenhof
– blomsterparken i Holland
Blomsterparken
Keukenhof stråler i romantikkens
farver
Af
rejsejournalist Hans Michael Christiansen, Ølandlund – Tekst og billeder
Keukenhof
(kan oversættes til "køkkenhave") er en blomsterpark beliggende nær
Lisse i Holland. Keukenhof er verdens største blomsterpark, der ifølge parkens
egen hjemmeside rummer omkring 7.000.000 blomsterløg, der hvert år plantes i
den store park. Arealmæssigt dækker området 32 hektarer.
Keukenhof
er åben for publikum fra slutningen af marts til slutningen af maj. Det bedste
tidspunkt for at se de mange tulipaner er fra begyndelsen af april,
selvfølgelig afhængigt af vejret.
Mange
busrejseselskaber, heriblandt også danske, arrangerer ture til parken. Kommer
man i bil er der gode parkeringsmuligheder på stedet, der i det hele taget
tydeligt er baseret på rigtig mange gæster om dagen i den relativt korte sæson.
Hvert
år har sit eget tema i parken, og i år er det Romantikken. Og det ses tydeligt,
når man træder ind i væksthuset Oranje Nassau, hvor bryllupsemner er det store
hit med brudekaret, brudebuketter, bryllupspyntede biler, borde og brudepar. Årets
tema er ikke kun udtrykt med tulipaner, men her kommer især roserne virkelig
til sin ret.
Historie
Keukenhof
er anlagt på et jagtareal fra det 15. århundrede. Der lå oprindeligt et slot på stedet, hvor
grevinde Jacoba van Beieren brugte stedet som urtehave for slottet Teylingen,
deraf navnet. Keukenhof Slot blev opført i 1641 og kom med tiden til at råde
over 200 hektar. Siden har skiftende ejere haft jorden i besiddelse.
Haven
blev etableret i 1949 på initiativ af den daværende borgmester i Lisse.
Hans ide var at lave en blomsterudstilling eller nærmere en messe, hvor avlere
fra såvel Holland som resten af Europa
kunne vise deres varer. Hensigten var naturligvis at fremme eksporten af
blomster og blomsterløg.
Keukenhof
har været verdens største blomsterpark i over 50 år.
Landskabarkitekt Jan David
Zocker og sønnen Louis Paul Zocker – som også designede Amsterdams Vondelpark –
redesignede slotshaven I 1857. Parken, i engelsk landskabsstil, er stadig
basisstilen for Keukenhof.
I 1949 kom en gruppe af ledende blomsterløgavlere og – eksportører med en plan om at bruge parken til udstilling af forårsløgblomster. Det var begyndelsen til den blomsterpark, som Keukenhof i dag er vokset til. Parken åbnede for publikum i 1950 og har siden været en succes med 236.000 besøgende det første år. 2018 bliver den 69. sæson for parken, hvor romancen bliver det gennemgående tema.
I 1949 kom en gruppe af ledende blomsterløgavlere og – eksportører med en plan om at bruge parken til udstilling af forårsløgblomster. Det var begyndelsen til den blomsterpark, som Keukenhof i dag er vokset til. Parken åbnede for publikum i 1950 og har siden været en succes med 236.000 besøgende det første år. 2018 bliver den 69. sæson for parken, hvor romancen bliver det gennemgående tema.
Kommentarer
Send en kommentar