Tag til Hirtshals - tag en sælfie
Tag til Hirtshals - og tag en sælfie
Det spændende liv
i Nordsøen opleves hos Nordsøen Oceanarium
Af Hans Michael Christiansen, Ølandlund – tekst
og billeder
Nordsøen Oceanarium i Hirtshals har eksisteret siden 1984. Dengang hed
stedet Nordsømuseet, og der er sket en hel del siden da, men omdrejningspunktet
har altid været fisk i Nordsøen.
Uge 8 er lig med vinterferie
for rigtig mange nordjyske familier, og mange har sikkert allerede planer for
ugen med både aktiviteter, arrangementer, hjemmehygge, ture og oplevelser for
både børn og voksne.
Et besøg i vinterferien hos Nordsøen Oceanarium byder på spændende
aktiviteter og sjove oplevelser for hele familien.
Oceanariet, det største af akvarierne, rummer hele 4,5 mio. liter vand, og
i alt rummer alle de mange akvarier seks mio. liter vand og 81 forskellige
arter af dyr, der lever i Nordsøen. Det er ikke blot det største akvarium i
Jylland, men også Nordeuropas og Danmarks største akvarium. Hos Nordsøen
Oceanarium kan du opleve Nordsøens liv og tage familien med på ekspedition.
Oplev Nordsøen tæt på
Ekspedition Nordsøen har 7 destinationer - til lands,
til vands og helt til bunds på det allerdybeste sted i Nordsøen. Du bestemmer
selv rækkefølgen, og hvor lang tid du vil bruge på at udforske hvert sted.
Det bliver en både sjov og lærerig oplevelse for hele
familien.
Din rejse til de 7 destinationer starter ved det store 3D-kort over Nordsøen, som du møder ved indgangen. Du vil under ekspeditionen besøge de 7 destinationer, som er markeret på kortet.
Destinationerne er eksempler på biotoper, der er karakteristiske for Nordsøen, og som findes mange steder i Nordsøen. Nordsøen Oceanarium har nøje udvalgt disse 7 helt konkrete positioner, som de har forsøgt på bedst mulige vis at kopiere i 7 forskellige akvarier. Det vil give dig et godt indblik i, hvad Nordsøen er for en størrelse, og hvad der gemmer sig der ude i det store, dybe blå.
Kom
og oplev fodringerne
Fodring i Sælkoloni Limfjorden - varighed ca. 15
minutter
Se de spættede sæler og gråsæler blive fodret, når personalet kaster sild
ud til dem. Sælerne giver noget af et show, og formidleren vil fortælle en
masse spændende facts om deres liv i naturen og på Nordsøen Oceanarium. Det
foregår alt sammen i det store flotte sælarium udendørs.
Fodring i Oceanariet - varighed ca. 20 minutter
Det er en stor oplevelse, når fiskene fodres i vores store
oceanarium fyldt med 4.500.000 liter havvand. Ved fodringen håndfodrer
dykkeren fiskene. Du kan se det hele gennem den kæmpe rude i Oceanariet, og
dykkeren vil desuden være udstyret med et undervandskamera, som filmer det
hele, så du vil få en oplevelse af at være helt tæt på.
Hvad er mere naturligt end at afslutte et besøg med en portion fish
and chips i cafeen?
Kommentarer
Send en kommentar