Riis Rejser - Danmarksrejser


Riis Rejser sætter fokus på Danmark
Rejsebranchen har det ikke godt for tiden. Mange rejser er aflyste, og ingen ved, hvornår der igen kommer gang i hjulene på de store busser, der hver uge normalt bringer Riis Rejsers gæster på ferie i udlandet. Derfor har rejseselskabet med base i Lemvig og Lyngby planlagt en stribe rejser rundt i Danmark. Der er nemlig en tro på, at det bliver muligt at gennemføre ferier i Danmark inden det bliver muligt at tage gæsterne med til udlandet.
Nordjylland er lysets land; utallige digtere, kunstmalere og andet godtfolk opdagede dette lys og har beskrevet det i ord og billeder og dermed gjort befolkningen nysgerrig efter at se og opleve dette særlige lys. På denne rejse besøger vi Aalborg, Læsø, Skagen og Vildmosen. Vi ledsages af dygtige, lokale guider, der på hver deres spændende måde fremhæver stedet og egnens særlige karakter og historie. Vi bor på Foldens Hotel i Skagens centrum.

Læs mere om rejsen her: https://www.riisrejser.dk/rejser/nordjylland/


1. dag: På rundtur i Aalborg
Påstigning på Sjælland, Fyn og i Jylland. Når vi er samlet, køres nordpå mod Aalborg. Her bliver der lejlighed til at spise frokost, inden vi med vores lokale guide tager på sightseeing i byen. Sidst på eftermiddagen er vi fremme ved vores hotel i Skagen, hvor vi indkvarteres og spiser middag. Efter middagen er der masser af tid til at nyde en aftenspadseretur i det hyggelige Skagen.
2. dag: Læsø. Udflugt i tilkøb
Efter morgenmaden er vi klar til at tage fat på Læsøturen. Der er afgang med færgen fra Frederikshavn, og efter en dejlig sejltur anløber vi Vesterø Havn, hvor vi møder vores lokale guide, der vil fortælle os om øen. På rundturen skal vi bl.a. besøge Vesterø Kirke, Østerby Havn og Højsande samt nyde køreturen igennem Læsøs særprægede natur. Vi skal naturligvis også besøge Saltsyderne. Vores medbragte frokost, kanvi spise i et nyt servicehus på Østerby havn, hvor man sidder indendørs ved borde på 1. sal med en flot udsigt til havnemiljøet. Sidst på eftermiddagen sejler vi retur til fastlandet og er snart tilbage på vores hotel. Udflugten koster 475,- og inkluderer kørsel, færgeoverfart, lokal guide, entréer samt frokost.
3. dag: Skagen
Vi har hele dagen og god tid i Skagen. Vi mødes med vores lokale guide kl. 10, og frem til kl. 12 kommer vi sammen med guiden rundt i Skagen såvel til fods som med bussen. Efter frokost er der tid på egen hånd til at nyde et eller flere af de spændende museer, Anna og Michael Anchers hus, Skagens Museum og i øvrigt nyde det skønne liv, der udspiller sig på havnen. Der er mulighed for at køre med bussen til pladsen, hvorfra man kan tage med Sandormen til Grenen. Man kan også køre med på sightseeingtur til Gl. Skagen og vandreklitten, Råbjerg mile. Efter aftensmaden kører vi en tur til Gl. Skagen og nyder solnedgangen. Turen tager ca. en time.
4. dag: Store Vildmose
I dag skal vi på gyngende grund i Store Vildmose, hvor en naturvejleder tager os med på rundtur. Vi anbefaler solidt fodtøj. Fra Vildmosen går turen over Aalborg og Hadsund til Mariager, hvor vi holder frokostpause, og der bliver lejlighed til at se den smukke, gamle bykerne. Herfra går turen hjem mod vores udgangspunkter.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog