
Stå på ski – eller kør med slædehunde - ved Branäs Skianlæg I skiområdet Branäs i Värmland, Sverige, kan man vælge mellem skiløb på de gode pister eller de lette børnebakker. Og både voksne og børn kan efter turen ned ad bakkerne besøge de skønne hunde hos Hike Husky Tours - og her tage med på en slædetur. Branäs skianlæg Pisten byder på en faldhøjde på 415 meter og en længde på tre kilometer med en hældning, som tilfredsstiller selv den rutinerede slalomløber. Området har 31 pister og 20 lifter incl. gondollift og expresslift. Et vigtigt område er børneaktiviteterne med mange sjove tiltag for de mindste besøgende. Det er ikke så mærkeligt, at Branäs skianlæg er udnævnt til Sveriges bedste skianlæg for børnefamilier - når man spørger familierne selv. I den store skiudlejning kan vi leje alt nødvendigt udstyr og i tilslutning hertil findes skibutik. Vi bor i Skilodge i værelser med plads til seks personer og med mulighed for selvhushold. Men her er et utal af mu...